Ordensregler

Ordensregler og information for Ejerforeningen SOLVANG

Farum Hovedgade 80 C-D og 82 A-H, 3520 Farum

Administration

Ejendomsadministrtionsfirmaet DEAS. Kontaktperson træffes på tlf. 39466952 på hverdage mellem kl. 8-16, eller på mail: kundeteam2@deas.dk. Vores kundenummer er 8-473 – plus jeres lejlighedsnummer-2.

Affaldscontainere

Ejerforeningen er gået over til total affaldssortering. Containerne står mellem 80 C-D og mellem 82D-E. Husk at gøre papkasser flade, og er glascontaineren fuld, så vent med at fylde yderligere i til efter næste tømning. Grønne plastposer til madaffald kan hentes i vaskekælderen. Småt farligt affald kan sættes i skab stående ved affaldscontainerne mellem 80C og D, eller afleveres på kommunens genbrugsplads på Gammelgårdsvej.

Altaner

Ved maling af gasbetonvæggene må der kun anvendes maling af farven ”modehvid” beregnet til udendørsbrug.

Udvendig vedligeholdelse dækkes af fællesudgifterne.

Hvis der bores i altanens bund, loft eller brystning med efterfølgende fugtindtrængning og skader på armering, sker dette på beboernes ansvar.

Eneste godkendte gulvbelægning på altanerne er træfliser.

Blomsterkrukker må ikke stå direkte på malingen.

Skader på grund af misligholdelse sker for beboernes egen regning.

Tørring af tøj på altan bedes foretaget ”diskret” (ikke synligt udefra).
Det er ikke tilladt at opsætte private parabolantenner.

Badeværelse

Hvis badekarret nedtages eller der foretages ændringer, der har betydning for varmeforbruget, skal datoen for ændringen meddeles til Ista Danmark.

Cykelkældre

Der er cykelkældre i blok 80 D og 82 C. Beboernøglen passer til låsen. Det henstilles meget, at rummene kun benyttes til cykler og barnevogne. Det bageste rum i hver cykelkælder kan om vinteren bruges til altanmøbler forsynet med navn, i det omfang pladsen tillader.

Cykelstativer

Der findes 4 cykelstativer, som bedes benyttet. Cykler må ikke stilles op ad murene, da feje- og snemaskiner skal kunne passere.

Det er forbudt at cykle på fortove og stier– vis hensyn til legende børn og fodgængere.

Ejerpantebrev

Ejerpantebrev på 30.000 kr. skal ejerskiftes ved fraflytning. Kontakt administrator om
dette. Se vedtægterne §31

Forsikring

Ejerforeningen har tegnet bygningsforsikring i Tryg. Forsikringen inkluderer glas, kumme og keramiske keramikplader, så privattegnet forsikring for disse ting er overflødig.

I tilfælde af skade skal Tryg kontaktes via DEAS.

Fraflytning

Giv venligst administratoror besked om fraflytningsdato og ny adresse af hensyn til endelig afregning af varmeregnskab.

Ved aflæsning af varmemålere skal Ista Danmark kontaktes tlf. 77 32 33 44.

Der skal oplyses anlægsnr.: 37750 K samt følgenr. og bolig nr., som fremgår af seneste varmeopgørelse.

Det er sælgers ansvar at arrangere aflæsning af El og varme.

Fællesarealer

Der er fællesarealer rundt om alle blokkene. Plænen mod Solvænget er anlagt som have/hyggekrog. Skuret indeholder foreningens havemøbler. Beboernøglen passer til hængelåsen.

Ryd altid op efter brug af møbler. Gårdmanden skal kunne slå græs uhindret.

Bedene foran 82 A og B er anlagt med fiberdug og barkflis og beplantet med roser og enkelte buske. Dette kræver et minimum af pasning. Der må ikke plantes blomster i barkflisen.

Fællesarealerne må gerne bruges til soldyrkning, kaffemøder mv., hvorimod alt for omfattende boldspil – af hensyn til vinduerne og bilerne – frabedes.

Generalforsamling

Hvert år holdes generalforsamling inden udgangen af april måned. Det er af stor vigtighed for ejerforeningens trivsel, at så mange som muligt møder op. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før.

Gårdmand

Ejerforeningen har ingen vicevært. Vi har ansat en gårdmand. Hans arbejde består hovedsageligt i pasning af varmekælder, småreparationer og udendørs vedligeholdelse (græsslåning, hækklipning og snerydning).

Husdyrhold

Støjende husdyr er ikke tilladt.

Kælderrum

Hver lejlighed har rådighed (ikke ejendomsret) over et kælderrum mærket med lejlighedens nr.

Gennem mange af rummene går der vand- og varmerør med tilhørende ventiler. Det er vigtigt, at disse rør og ventiler ikke blokeres eller beskadiges af opbevarede sager. Derfor er det forbudt at stuve gods ovenpå de store varmerør, der er hæftet fast i loftet.

Beboerne bedes jævnligt kontrollere, at der ikke er lækager i kælderrummene. Alt skal være tørt og i god stand.

Larmende arbejde

Af hensyn til andre beboere, må der ikke udføres bore- eller andet larmende arbejde efter kl. 18.00 på hverdage og kl. 16.00 i weekenden og på helligdage.

Da der er meget lydt i vor bebyggelse, bør man tænke herpå ved brug af radio, TV, vaskemaskiner m.v. Vis hensyn over for de øvrige beboere – og sæt ikke vaskemaskine og andre larmende aktiviteter i gang om aftenen og om natten.

Skal man holde større selskab, bedes de øvrige beboere varslet med opslag på opslagstavlen i opgangen. Musik skal dæmpes efter kl. 24

Legeplads

Der er egen legeplads ud mod Solvænget. Her findes legeredskaber, legehus og bænkebord. Brugerne bedes rydde op efter sig.

OmbygningListe med hvad beboerne selv skal kontrolere

  1. Beboerne bedes jævnligt kontrollere, at der ikke er lækager i kælderrummene. Alt skal være tørt og i god stand.
  2. Det er beboerens ansvar at fugerne i badeværelser er intakte så der ikke siver fugt ud. Derfor bør de kontrollere jævnligt
  3. 1. sals beboere skal jævnligt kontrollere udluftningsventilen i bunden af skabet hvor alle varmerør fra radiatorer samles. Der skal kontrolleres for tæring og fugt.

Ombygning

Ved ombygning i lejlighed – se vedtægterne §27. Stk.3.

Opslagstavler

I hver opgang findes en opslagstavle, hvor der kan sættes meddelelser beboerne imellem og opslag ang. arbejdsweekend. De fleste meddelelser fra bestyrelsen sendes nu ud på mail.

Parkering og biler

Både den store og lille gård må bruges til parkering af personbiler tilhørende beboerne og disses gæster.

I den store gård findes 2 pladser med ladestander til brug for beboerne.

Al kørsel i gårdene skal ske med forsigtighed. Pas på legende børn. Der må højst køres med 20 km. i timen.

Der er ikke beregnet parkeringsplads til mere end 1 bil pr. husstand foran indgangsdørene. Derfor bedes man opfordre sine gæster til at parkere ved græsplænen i den store gård.

Det er ikke tilladt at langtidsparkere skrotbiler eller biler, der ikke tilhører beboerne.

Evt. oliespild skal straks dækkes med sand fra legepladsen.

Storskrald

Storskrald kan blive hentet, ved aftale med Vestforbrændingen på tlf 44857000 eller kundeservice tlf 70257060

Genstandene bedes stillet på Solvænget op ad plankeværket mod legepladsen dagen før.

Tilflytning

Navn på ny ejer bedes oplyst. Skema til dette ligger på hjemmesiden: Nye ejere.

Der må ikke skrues eget navneskilt eller andet på dør eller karm.

Trapper

Af hensyn til trappevask, må der ikke anbringes effekter på afsatserne. Efter aftale med naboerne kan der evt. opstilles en plante.

Der må ikke stilles cykler eller andet under trapperne. Barnevogne, klapvogne og rollator er undtaget.

Tørrerum

Der findes tørrerum i kælderen 82 G-H og i 82 B. Disse kan bruges af alle beboerne.

Når tøjet er tørt, bedes det fjernet, så andre kan benytte rummet.

Beboernøglen passer til vaskekælder og tørrerum. Der er udendørs tørrestativer mellem 82 D og E og mellem 80 C og D.

Nyt tørrerum med dør ind til vaskekælderen, må ikke benyttes til tøj, der er vasket med parfumeholdigt sæbemiddel eller skyllemiddel.

Tørretumbler

Der må kun opstilles recirkulerende og kondenserende tørretumblere i lejlighederne, da vore udluftningskanaler ikke kan klare så megen fugtighed.

Udlejning

Se ejerforeningens vedtægter § 30.

Vaskeplads/bil

Der findes vandhane og slange i cykelkælderen i gavlen ved 80 D. Vask bilen uden gener for andre beboere – og undgå vandspild. Stik til støvsuger findes ved garagen.

Efter brug tømmes vandslangen udendørs for vand, før den hænges op i kælderen igen.

Varmecentral

Der findes varmecentral i kælderen i 82 H.

Vaskekælder

Vaskekælderen findes i 82 G-H. Der er 2 fuldautomatiske vaskemaskiner og en tørretumbler.

Rygning er forbudt i vaskekælderen.

Vask og tørring af store dyner og store tæpper er forbudt.

Vaskekælderen kan benyttes alle dage på opdelte tidspunkter. I kældergangen er der ophængt en ”vasketavle”, hvorpå man anbringer sin hængelås med lejlighedsnummer.

Hvis et tidsinterval skulle være ledigt, kan vaskekælderen benyttes. Der skal bare tages hensyn til den næste bruger.

De reserverede vasketider bør altid overholdes. Er man forhindret i at bruge sin vasketid, kan en anden overtage denne, efter at den første halve time er gået.

Vaskekælderen må ikke benyttes efter kl. 21.00.

Vaskekælderen må kun benyttes af beboerne i SOLVANG.

Vaskekælderen skal afleveres i samme stand, som man selv ønsker at finde den.

Vaskemaskinerne aftørres – husk at fjerne sæberester i sæbebeholderen maskine 1, og rense filteret i tørretumbleren. Brugsanvisninger vedrørende de enkelte maskiner findes i vaskekælderen.

På væggen i vaskekælderen er der opsat møntboks til 1, 2, 5, 10 og 20 kr. til brug til vaskemaskiner og tørretumbler. Se i øvrigt skiltet vedrørende mønter.

Økonomi

Der opkræves a conto varme og fællesudgifter samlet månedsvis pr. den 1. hverdag i måneden.
Vi betaler via bankernes betalingsservice.

Venlig hilsen
Bestyrelsen april 2025